|
Presse:
Artikel fra Vejle Amt Folkeblad

|
Staalfinger
Jeg er også kendt som Jakob Kjul, er uddannet værktøjsmager som 22 årig, i uddannelsen indgik en tid i firmaets ”grovsmedie”. Efter mange år og mange udfordringer tager jeg den glemte viden op i år 2000. Jeg låner en smedje på Vandel ungdomsskole. Den første udfordring jeg stiller mig selv efter alle disse år er at smede et sværd. Dette lykkes så godt at selv kendere ikke tror på at det ikke er en rutineret smed der har lavet det. Andre efterfølgende opgaver bliver også meget vellykkede så beslutningen blev at jeg måtte have min egen smedje.
Jeg Lejede et lille lokale på flyveplads Vandel og gik i gang. Flere smukke ting så dagens lys og alt gik godt.
For et par år siden fik nogle mennesker kig på hvad jeg lavede og i tre indbrud hurtigt efter hinanden blev alt hvad jeg havde lavet af kampudstyr og andet middelalderrelateret udstyr stjålet.
Denne episode har sat sine spor, jeg har nu en stor fuldt udstyret smedje med esse ambolte maskinhammer og alt andet nødvendigt udstyr til at fremstille godt smedehåndværk.
Jeg må dog indrømme at ”rigtig” smed som i gamle dage, vil der gå mange år inden jeg bliver.
Min inspiration henter jeg i bøger og på museer om vikingetid og middelalder. Dengang blev der fremstillet mange meget funktionelle ting som med fordel kan efterlignes i dag.
I den virksomhed det er blevet til i dag bestræber jeg mig på at lave et rigtig godt stykke håndværk, men jeg påberåber mig IKKE at det er historisk korrekte efterligninger jeg laver.
Virksomheden som det er blevet til i dag hedder.
JK Handel V/Jakob Kjul ”Staalfinger” Vestbane vej 16 7184 Vandel Tel. 2851 5889
Smedjen er beliggende i Erhvervspark Vandel.
|